Research In Motion foretager sin hidtil største globale lancering af smartmobiler i samarbejde med mere end 225 udbydere.
Research In Motion (NASDAQ: RIMM, TSX: RIM) meddeler i dag, at virksomheden vil lancere fem ny smartmobiler baserede på det ny operativsystem BlackBerry® 7. I samarbejde med udbydere over hele kloden lancerer RIM to ny BlackBerry® BoldT-modeller og tre ny BlackBerry® TorchT-modeller, alle indeholdende det kraftige operativsystem BlackBerry® 7.
Dette er RIM’s hidtil største globale lancering, og mere end 225 udbydere har indledt over 500 certificeringsprogrammer for de fem ny smartmobiler, hvoraf en del allerede er afsluttede.
De ny modeller bygger på RIM’s ny hardware- og software-platform, der giver brugerne mulighed for at vælge mellem flere forskellige udgaver, samtidig med at den enkelte model har maksimal ydelse, uanset om den benyttes til kommunikation, medier eller arbejde.
BlackBerry® BoldT 9900 og 9930 er RIM’s hidtil tyndeste smartmobiler. Begge modeller er udstyrede med stort tastatur og pegeskærm. BlackBerry® TorchT 9810, der er en videreudvikling af den populære BlackBerry® TorchT 9800, forener en stor pegeskærm med et smidigt, udskydeligt tastatur. Med BlackBerry® TorchT 9850 og 9860 introduceres et nyt design baseret på pegeskærm alene. Denne elegante smartmobil har den hidtil største skærm af alle BlackBerry-mobiler.
– Dette er den største globale lancering af BlackBerry-mobiler i virksomhedens historie, fortæller Mike Lazaridis, direktør for Research In Motion. Det er spændende at sende introducere et så bredt sortiment af mobiler i samarbejde med over 225 udbydere. Vi er sikre på, at vi nok skal gøre indtryk på kunderne med den forbedrede ydelse af smartmobilerne og de mobiloplevelser, det åbner mulighed for.
Nyt operativsystem BlackBerry 7
Surfing er på de ny BlackBerry 7-smartmobiler op til 40 % hurtigere end på smartmobiler baserede på BlackBerry® 6 og op til dobbelt så hurtigt som på smartmobiler med BlackBerry® 5*. Hurtigere indlæsning af sider samt smidigere panorering og zoom placerer BlackBerry 7-browseren i branchens absolutte elite.
De ny modeller er også udstyrede med teknologien BlackBerry Liquid GraphicsT. Samtlige modeller har en kraftig dedikeret grafikprocessor, en lynhurtig processor og en imponerende højtopløst skærm, der giver overvældende hurtige og jævne billeder.
RIM har desuden arbejdet sammen med Mobilizy, hvis løsning Wikitude Augmented Reality åbner for helt ny mobiloplevelser og miljøer. Et kamera, en GPS og et kompas, der henter informationer på internettet, giver brugerne en helt ny oplevelse af verden omkring dem. Ved at panorere 360° med deres mobil kan brugere af BBM (BlackBerry Messenger) finde kontaktpersoner og andre BBM-brugere, der kører samme applikation. Der er mere end 150 millioner geokodede steder at vælge mellem fra over 1000 indholdsleverandører som Wikipedia, Twitter og YouTube.
BlackBerry 7 indeholder en række forinstallerede applikationer og indbyggede funktioner til øget produktivitet og forbedret samarbejde. RIM lancerede for nylig den seneste version af BBMT, der er blevet integreret med en række andre applikationer (pressemeddelelse). Applikationen Social Feeds (2.0) til BlackBerry 7 er blevet opdateret og udbygget, så opdateringer fra medier, podcasts og favoritter vises på ét og samme sted. Premiumversionen af tjenesten Documents To Go medfølger ligeledes uden beregning. Den giver brugerne adgang til nyttige redigeringsfunktioner til dokumenter på mobilen samt en indbygget PDF-læser. BlackBerry® Balance er en anden medfølgende tjeneste, der gør det muligt for erhvervsmæssige brugere også at benytte deres BlackBerry-mobil privat uden at komme i konflikt med arbejdsgiverens IT-sikkerhedspolitik. Endelig er den populære søgefunktion blevet forbedret, så den understøtter indtastning ved hjælp af talegenkendelse. Brugerne kan ganske enkelt nøjes med at fortælle, hvad de leder efter, i stedet for at benytte tastaturet.
Ny præstationsfremmende platform
RIM’s ny sortiment af smartmobiler bygger på en ny præstationsfremmende platform, der atter bygger på operativsystemet BlackBerry 7. Samtlige modeller har fået forbedret deres hardware med f.eks. 1,2-GHz-processor, HD-videooptagelse, højtopløst grafik med 24 bit farvedybde og avancerede sensorer til "Augmented Reality"-oplevelser, der kan integreres med BBM 6.
BlackBerry Bold 9900 og 9930 med pegeskærm og stort tastatur
BlackBerry Bold 9900-serien er med sine 10,5 mm den til dato tyndeste smartmobil fra BlackBerry. Den er desuden den første med en perfekt kombination af QWERTY-tastatur og pegeskærm i BlackBerrys ikoniske design. BlackBerry Bold 9900 og 9930 er de første modeller i Bold-serien med Liquid Graphics-pegeskærme, der giver et fantastisk jævnt og imponerende billede. BlackBerry Bold 9900-serien fremstilles i eksklusive materialer. Chassiset er i børstet stål med en supertynd men alligevel robust bagside i komposit.
BlackBerry Torch 9810 med pegeskærm og udskydeligt tastatur
BlackBerry Torch 9810 er en både hurtigere og smidigere videreudvikling af den populære BlackBerry Torch 9800. Til sammen giver det ny operativsystem BlackBerry 7 og den højtopløste 3,2"-pegeskærm en imponerende mediegengivelse, og det udskydelige tastatur giver en meget hurtig indtastning.
BlackBerry Torch 9850 og 9860 med pegeskærm
BlackBerry Torch 9850 og 9860 giver brugeren et hurtigt og jævnt billede takket være BlackBerry 7 og pegeskærmen på 3,7", der er den hidtil største på en BlackBerry-mobil. Begge modeller er optimerede til billeder, video og spil, samtidig med at de gør det muligt for brugere at arbejde sammen og kommunikere i realtid på den måde, nuværende BlackBerry-brugere er vænnet til og ikke kan undvære. Internetoplevelsen er forbedret drastisk takket være BlackBerry 7, og billedgengivelsen på den store pegeskærm er helt i top.
Tilgængelighed
Næste generations BlackBerry-smartmobiler kommer i handlen senere på måneden hos en række udbydere verden over. Datoer for den enkelte udbyders lancering af konkrete produkter vil blive offentliggjort i samarbejde med disse.
* Forudsætter operativsystemet BlackBerry 7. Testene blev gennemført af RIM i juli 2011 og målte gennemsnitshastigheden for indlæsning af sider i en arbejdsversion af BlackBerry 7.
Yderligere oplysninger: www.blackberry.com
Produktbilleder: www.rim.com/newsroom/blackberry7
Kontakt: Bite Communications: rim@bitepr.se, + 46 (0)8 402 01 00
Pressreleasen kommer från: Newsdesk